release-kommandoen er meget almindelig i moderne hundetræning og virker på samme måde som klikkeren. Det tjener til at indikere over for din hund, at han har udført en øvelse eller en kommando korrekt, at han har afsluttet den, og vigtigst af alt: vi styrker ham positivt til det.
Du undrer dig måske over, hvorfor du har brug for en frigivelsesordre, hvis du allerede er i gang med klikker- eller godbiddertræning. Nå, slip-kommandoen er nødvendig for at fjerne klikkeren eller madbelønningen, når din hund kender lydighedsøvelserne eller andre øvelser, som du vil have undervist Hvis du ikke træner en frigivelsesordre, vil du altid være afhængig af en tredjepart, hvilket ikke anbefales.
Fortsæt med at læse og find ud af i denne artikel på vores websted, hvordan du bruger frigivelseskommandoen i hundetræning:
Forskelle mellem brugen af klikkeren og slipkommandoen
Selvom frigivelseskommandoen udfører funktioner, der ligner klikkets klik, har den visse særegenheder, der gør den anderledes og giver den fordele og ulemper. Fordelen ved frigivelseskommandoen i hundetræning er, at du kun behøver at brugeord for at kommunikere med din hund. Derfor behøver du ikke have en klikker med over alt for at forstærke din hunds gode adfærd.
Slip kommandoen giver dog ikke den samme nøjagtighed som klikkeren, da den norm alt er længere end klikket, og reaktionen tager lidt længere tid (nogle spekulerer i, at der kræves mere muskelbevægelse for at sige slip kommando end at trykke på klikkeren).
Slipkommandoen er derfor ideel til at fortsætte med at øve de øvelser, som din hund allerede kender, og som den har opnået en bestemt varighed. I stedet er klikkeren bedre til at træne nye øvelser.
Men hvis du i stedet for at bruge en klikker brugte et kort ord- eller tungeklik, behøver du ikke træne en anden slipkommando. Du kan fortsætte med at bruge det ord eller klikke med tungen, hvis du ønsker det.
Sådan lærer du din hund at slippe kommandoen
For at lære din hund frigivelseskommandoen, skal du følge den samme proces, som du brugte til klikbelastningen. Sig slipkommandoen (" Godt ", " Perfekt " eller " OK ", for eksempel) og giv din hund et lille stykke mad. Gentag proceduren, indtil din hund forbinder den kommando med forstærkeren (mad).
Du kan også drage fordel af hverdagssituationer, såsom spil, til at "indlæse" frigivelseskommandoen. I en anden artikel vil du se, hvordan du lærer din hund at slippe genstande, og samtidig styrker udløserkommandoen.
Når du lærer din hund frigivelseskommandoen, skal du udtale den hurtigt og entusiastisk. Tillykke, der forlænger vokaler, såsom "Muuuuy bieeen," er ikke gode udgivelseskommandoer, fordi de tager lang tid. Selvom ét ord aldrig vil opnå kliknøjagtighed, bør du prøve at holde den tid, det tager dig at sige slip-kommandoen, kort.
Nedenfor er et par eksempler på korrekt og forkert brug af frigivelsesordren.
Eksempel 1: Korrekt brug af frigivelsesrækkefølgen hos hunde
Din hund er perfekt trænet, og du kan nu tage ham i snor i parken uden nogen risiko. Så du tager ham i snor til parken og beder ham sætte sig ned. Han sætter sig ned, og du tager hans snor af. Så siger du "Go", og din hund stikker af for at lege med sine venner.
I dette tilfælde venter hunden, indtil den hører slipkommandoen, før den går til leg med sine venner. I mellemtiden bliver han siddende, en øvelse, som han lærte for længe siden, og som han kan holde i flere minutter. Derfor er dette ikke længere en adfærd, hvor du leder efter mere præcision, og du kan bruge slip-kommandoen i stedet for klikkeren.
I dette eksempel er forstærkeren også en hverdagsforstærker, der skal lege med andre hunde. Så du bruger ikke foder, men Premacks princip, for at styrke din hunds passende adfærd.
Eksempel 2: Forkert brug af frigivelsesordren hos hunde
Du lærer din hund at sidde. Hver gang din hund sætter sig, siger du "Såååå ok" og strækker dine vokaler ud. Problemet opstår, når din hund rejser sig, før du er færdig med at sige "Såååå godt." Skal du give ham det lille stykke mad til at sidde ned? Eller skal du holde mad tilbage, da din hund stod tidligt op?
I dette eksempel er frigivelseskommandoen for lang og bruges i en upassende sammenhæng. For at lære din hund en ny øvelse, er det bedst at bruge en klikker eller en kortere slipkommando.
Mange trænere bruger "Såååå ok" eller andre lignende kommandoer (strækning af vokalerne) som bekræftelseskommandoer, ikke slipkommandoer. Med andre ord, de bruger disse ord til at indikere over for hunden, at det han gør er fint, men at han skal fortsætte med det. Det er et andet problem end udgivelsesordren. Måske har du set eller praktiseret disse procedurer. De tager ikke fejl. De er bare forskellige.
Forholdsregler ved brug af frigivelsesordren
Du skal som frigivelsesordre vælge et kort ord, der ikke er hyppigt brugt i hverdagen. Du bør også sørge for at udtale det anderledes end hvordan du bruger det eller ville bruge det i hverdagen, for at sikre at du ikke forvirrer din hund.
Hvis du for eksempel bruger ordet "Go" som en slipkommando, er det norm alt nok at sige det hurtigt og entusiastisk, da det ikke er almindeligt udt alt på denne måde i hverdagen. Vær forsigtig med ikke at sige frigivelsesordren under nogen omstændigheder, men kun når det er relevant.
